Masindi hilsen!

Goddag! Nu er jeg i Masindi, og det er godt nok haardt.. Jeg vidste godt at det ville blive en haard omgang her den foerste uge, men det her slaar alt hvad jeg nogensinde har turde taenke paa.. Hjemveen har markeret sig ret meget de sidste dage, og det er simpelthen saa ubehageligt. Jeg ville goere alt for bare at kunne trygge paa en knap, og saa bare laegge hjemveen fra sig og have det godt.
Men familien jeg bor hos er rigtig soed! Dvs. det er ikke rigtig en familie, snarere kun en mama.. Faktisk kun en mama. Hendes boern gaar i skole i Kampala og kommer kun hjem i ferierne, og hendes mand er doed af sukkersyge for 10 aar siden. Hvordan Ivan (vores kontaktperson) kan have misforstaaet hende saa ekstremt, er ret utroligt!
Hendes soester er paa besoeg i den her uge, men naar hun tager hjem paa soendag bliver her ret stille tror jeg. For min mama har sin egen butik, og er tit til moeder til langt ud paa aftenen, saa der har jeg huset for mig selv. Det bliver lidt ensomt.
Huset er mere primitivt end jeg foerst havde regnet med.. Der er intet toilet, men et lille hul i jorden ude i et skur. Det er meget sjovt, for det er en udfordring at gaa paa toilettet hver evig eneste gang! Jeg er saagar begyndt at tage tid paa hvor hurtig jeg kan goere mig faerdig. Det var en meget detaljeret beskrivelse af toilettet!
Der er ikke noget koekken, saa al madlavning foregaar udenfor over noget baal-lignende. Det er ret autentisk at faa lov at hjaelpe med at skraelle kartofler en sen aften udenfor i Afrika. Dvs. jeg faar ikke saa meget lov til at hjaelpe, for det kan mine muzungu haender ikke klare i foelge dem. Det er helt hysterisk saa hjaelpeloese de tror at vi er. Derudover bliver jeg smidt i bad to gange om dagen, morgen og aften. Jeg har ikke rigtig noget valg, for de spoerger mig ikke.. De koger bare vandet, og goer mig opmaerksom paa at nu er det altsaa klar! Jeg har proevet at forklare dem at jeg normalt kun gaar i bad en gang om dagen, men det hoerer de ikke paa. De bader ogsaa selv to gange om dagen, og det virker fuldstaendig aandssvagt naar mennesker i huset 100 m vaek fra mit, mangler vand hver dag. Jeg kommer til at saette saa meget pris paa et almindeligt bad naar jeg kommer hjem. Her skal jeg sidde med en lille kop og haelde vand i haaret.. Ret besvaerligt!

Skolen og boernehjemmet som jeg arbejder paa er rigtig fattige. Der er 105 boern paa boernehjemmet, som skal dele 50 senge.. Dvs. at mange af boernene (pigerne) skal ligge tre i en seng. Det er helt absurd at se deres levevilkaar. Naar de faar mad, er de ogsaa ligesom sultne tigere, fordi de bare er saa doed sultne.
Vi har faaet lov at undervise lidt, men fra paa mandag af, ligger der et fast skema. Jeg er blevet tildelt fagene: engelsk, social studies, billedkunst og musik. Det skal nok blive rigtig godt. Isaer naar jeg lige faar buk paa nogle laerere som har opfoert sig lidt maerkeligt i forbindelse med vores ankomst.
Nu sidder jeg paa internet cafe i en stadig meget fremmed by. Jeg haaber at jeg snart laerer den at kende, saa jeg kan foele mig hjemme naar jeg gaar rundt hernede. I morgen skal vi paa det lokale marked som saelger frugt og secondhand toej. Ind imellem kan man vaere heldig og finde noget godt!
Soendag skal vi i pool i Kinyara, som er en lille by ca. en halv times boda koersel herfra! De frivillige som var i Masindi foer os (og som er taget hjem i dag), har givet os det lille fif med poolen. Vi har vaeret der en gang med dem, og elskede det saa hoejt, saa nu har vi koebt maanedskort for ca. 15 danske kroner. Der kommer vi til at bruge rigtg meget tid, paa de sorte dage haha.
Det var lige kort, for at opdatere jer lidt om mig og mit liv for tiden. I skal ikke tro at jeg er doeden naer: jeg faar masser af mad og drikke, og alle er soede.. Hjemveen skal bare lige laegge sig, og saa bliver det virkelig en oplevelse for livet.
Hav det godt alle sammen
Nanna