en elendighed med lyspunkter

Det er svaert at forstaa at der kun er gaaet en uge, med alle de indtryk vi allerede har faaet. Fire maaneder kommer til at gaa forfaerdelig staerkt – i hvert fald for mig!
Forleden var vi med James (en lille mand, som samarbejder med mellemfolkeligt samvirke), ude og se forskellige stammer. Det er saadan i Kenya, at der oprindeligt var tre stammer – Nilotes, Bantu og en muslimsk stamme kaldet Cushite. Som aarene gik begyndte der at komme undergrupper af de tre oprindelige, fordelt ud over hele Kenya. F.eks. er Masaierne, som i sikkert kender, en undergruppe af Bantu. Vi var ude og besoege nogle forskellige og se hvordan de levede, og for at kunne stille dem spoergsmaal omkring det at vaere et stammemedlem. Vi gik i ret lang tid ud over en meget toer savanne, uden skygge eller vind, og solen var virkelig skarp, saa det var naesten ulideligt at gaa. Derudover skulle vi over en kloeft, hvor der var vand under – for at krydse den, skulle vi gaa over nogle vaeltede traestammer, og der var intet at holde fast i. Jeg havde undervurderet situationen totalt fandt jeg ud af, da jeg stod paa midten af stammerne og min balanceevne pludselig svigtede da jeg kiggede ned. Der skete heldigvis ikke noget, men det var overdrevet uhyggeligt haha.
Da vi endelig naede frem var det et ret forfaerdeligt syn der moedte os. Den foerste husstand boede i iglo-lignende hytter lavet udelukkende af affald. Den var ikke ret stor, alligevel sov der fire mennesker inde i den om natten. Manden som var den eneste der var hjemme, var alligevel ved ret godt mod og grinede naar vores spoergsmaal til ham blev for ”turistede”. Den anden husstand vi besoegte, som var under den muslimske stamme, havde ikke faaet mad i tre dage, og hver gang de havde vaeret paa markedet og koebt det de nu havde raad til, blev det stjaalet. Ogsaa hoens og andre husdyr var blevet stjaalet fra dem. Paa vej hjem fra den tur havde jeg en ret bitter smag i min mund, fordi jeg vidste at der ventede en varmt maaltid mad, en seng og om 15 uger et luksurioest hus, til mig. Da jeg ikke troede, at det kunne blive meget vaerre, kom en flok virkelig udsultede boern loebende hen til os, tog os i haanden og fulgte os hele vejen hjem. Det goer stadig helt ondt at taenke tilbage paa den dag.. Og nu kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa, at jeg virkelig skal passe paa med ikke at gaa rundt og vaere rigtig bitter over alt og alle naar jeg kommer hjem til Danmark igen. For vi har det fandme godt.
HELDIGVIS blev vi moedt af en rigtig dejlig oplevelse, dagen efter. Paa platformen i Kenya hvor jeg er nu (bare for at skaere det ud i pap), har vi i grupper valgt forskellige projekter. Nogen har om fairtrade og udlandshandel, andre har om kvinderettigheder, og min gruppe og jeg har valgt at have om demokrati i hverdagen. Derfor besoegte vi en skole for at spoerge dem om forskellige ting, f.eks. om de blev undervist i hvad demokrati er, om de selv havde en form for demokrati i klassen i form af et elevraad foreksempel. Det var en rigtig rar opelvelse, dels fordi boernene var rigtig soede, dels fordi at jeg klarede det skide godt det med at staa ved en tavle og snakke til en hel klasse. Det var virkelig lige et selvtillidsboost, inden jeg selv skal ud og staa alene og undervise!
Derudover tog vi til byen senere og koebte – hold nu fast – to vandmeloner, tre mangoer, 2 avocadoer, en ananas og en pose guleroedder, for det der svarer til 15 danske kroner. Jeg har faaet det mest surrealitiske forhold til penge hernede! I gaar koebte jeg et par oereringe til 200 shilling (det er ca. 14 kr). Jeg fik dem til det, fordi jeg havde pruttet dem ned fra at have kostet 250 shilling. Det foelses saa aandsvagt at prutte om prisen naar det virkelig kun drejer sig om saa lidt, men os hvide skal virkelig passe paa med ikke at blive snydt, saa det handler bare om at presse paa! Jeg tror ogsaa at saelgeren havde rimelig meget respekt for mig til sidst, da han maatte give efter for min naerrighed!
I dag skal vi ned og lege med de lokale boern, som vi saa forleden i kirken. Det glaeder jeg mig sindssyg meget til!
I hoerer snart fra mig igen!
Jeres Nanna