Hej igen soede familie og venner!
Jeg ville gerne have skrevet lidt mere paa bloggen, efter jeg kom hjem fra Kampala, men der har simpelthen ikke vaeret tid til det!
Vi kom hjem til Masindi igen lige til paaske, hvilket betoed laekker mad og masser af familiebesoeg. Jeg tror at jeg blev et stort hit i Floras familie, fordi jeg besidder selvironi (en ting man ikke ser eller hoerer saerlig meget til i Afrika), og de synes at jeg var hylende morsom, hvilket var meget rart naar man nu alligevel fra festens midtpunkt. Det lyder sikkert ekstremt selvhoejtideligt, men det er fakta.. Jeg har en teori om at Julie, Sidsel og jeg bliver vist frem til saa mange mennesker som overhovedet muligt.. Det er lidt sejt, at have en mzungu boende..
Samme dag som vi kom hjem, skulle vi ud og besoege en muslimsk mand der hed Siraji.. Rigtig cool fyr, som har sin egen forholdsvis store farm med alt muligt laekkert frugt. Det var ret sjovt at se hvor "alting kommer fra", isaer ananaserne som jeg efter 2 og en halv maaned i Afrika finder ud af, gror op fra jorden af. Man laerer noget nyt hver dag!
I skolen gaar efter omstaendighederne godt.. Sidste weekend, loerdag d. 10, braendte en stor del af skolen og boernehjemmet ned. Det var forfaerdeligt og det paavirkede os ret meget at se alle boernene vaere saa kede af det. Det er en skraekkelig tanke at boern i den alder for anden gang i deres liv har mistet et hjem. Tre af de bedste lokaler er braendt ned, samt drengenes sovesal.. Da vi hoerte det i radioen soendag morgen droenede vi ud af doeren og skyndte os derhen med hjertet helt oppe i halsen, i frygt for at der var sket noget med nogen af boernene.. Det var der heldigvis ikke! Aldrig har jeg foelt mig saa lettet! Man ved ikke hvordan braenden er starten, men antager at den er paasat. De tager det meget mere i stiv arm inden jeg nogensinde havde turde droemme om - Jeg havde regnet med at der ikke ville ske noget, men det er utrolig organiseret og de er meget mere effektive end jeg havde troet.. Taget begyndte de at bygge op, to dage efter braenden, og er paa nuvaerende tidspunkt i gang med at vaske vaeggene ned.. Saa det er rigtig dejligt stadig at vaere her, og se fremskridt hele tiden. Vores job de sidste to uger, har primaert vaeret at underholde boernene, og soerge for at de har vaeret glade og og friske.. Det er heldigvis noget vi alle tre har synes har vaeret fedt! Selvom det er en opelvelse vi alle sammen helst ville vaere foruden, saa foeles vores ophold her en del mere meningsfyldt end foer, hvilket er ret fedt!
Det er dog lidt aergeligt at vi ikke kommer til at undervise mere, for vi var virkelig begyndt at maerke fremskridt for eleverne i isaer reading og engelsk..
Hjemme hos lille Flora gaar det ogsaa godt.. Hun er altsaa bare en sjov dame. Selvom hun har ret travlt med alle sin organisationsmoeder (som jeg forresten var med hende paa forleden), saa laerer hun Sidsel, Julie og jeg alt muligt fedt! Hun har laert os at lave chapatis, riste OG pakke groundnuts (en bestemt type noedder, som bare smager helt fantastisk).. Hun proever ogsaa at laere mig at vaske mit toej paa rigtig afrikansk vis - og jeg synes ogsaa at jeg klarer det godt - men hun griner bare af mig hver gang. Vask foregaar jo selvfoelgelig manuelt, ikke siddende, men staende, og saa handler det ellers om at rive og flaa i toejet saa meget som man overhovedet kan. Det er dybt irriterende at se hende have saa let ved det, naar man selv (aabenbart) ligner en idiot.
En ting i huset som det sidste stykke tid, virkelig har gaaet alt andet end godt, er hendes kaeledyrs opfoersel! Jeg hader hader hader Floras fire klamme og dumme hunde. Jeg savner Sofus saa meget naar jeg kigger paa de her ulaekre vaesner.. Hvis ikke de er fysisk syge, saa er de syge i hovedet. To af dem er gamle og udmattede, og de sidste to er bare psykopater som loeber efter og bider alle andre end os tre hvide piger. Det har virkelig vaeret et problem de sidste to uger.. De har fulgt efter os til skole, og skraemt alle paa vores vej. Alle i Uganda er utrolig bange for hunde, for alle har dem, men ingen kan finde ud af at passe dem, hvilket har resulteret i at der loeber rigtig mange mentalt forstyrrede hunde rundt over det hele. Jeg ved ikke om det er pga. vores hudfarve eller hvad det er, men de er ikke ude paa at skade os.. tvaertimod, saa virker det som om at deres eneste maal i livet er at beskytte os, hvilket betyder at de bider efter alle der kommer lidt for taet paa. Det er rigtig traels at blive set sammen med dem, for det er virkelig ikke et saerlig godt ry vi faar. Vi er allerede en gang blevet skaeldt ud af en gammel dame paa lokalsprog da hun saa os med hundene.. Vi kan ikke goere noget som helst ved dem, for selvom jeg raaber og skriger og goer mig til grin foran de sorte mennesker, saa lytter de ikke. Flora synes ogsaa at det er rigtig sjovt, selvom jeg er dybt serioes naar jeg fortaeller hende hvor alvorligt det er.
Paa trods af hundene har pigerne og jeg det rigtig godt.. Vi har i vores weekender baade set Lake Albert og i loerdags saa vi Merchinsons falls. Begge dele var sjove at se, dog af to forskellige aarsager:
Vi havde pakket stor frokost saa vi var klar til en lang tur til Lake Albert - da vi saa endelig kommer derhen, og saetter os ned med vores mad, opdager vi at det aabenbart er store vaskedag, i hvert fald staar er vandet og strandkanten fyldt med noegne sorte afrikanske maend. Vi vidste ikke helt hvordan vi skulle reagere, men konkluderede at de nok ikke havde noget imod det, eftersom de havde set os, men ikke gjorde noget ved det..
Turen til Merchinsons falls var utrolig smuk! Vi hyrede en lokal taxa chauffoer som koerte os to timer ind i en regnskov, og satte os af ved et udspring til Nilen.. Derfra tog vi saa paa en tre timer lang sejltur i en lille baad, ud til vandfaldet som var rigtig smukt. Paa vejen saa vi MASSER af flodheste og krokodiller, saa det handlede om at holde arme og ben inde for baaden!
Vi har holdt sleep over hos mig for en lille uge siden, og det var virkelig hyggeligt. Flora var ikke hjemme den aften, saa vi havde huset for os selv! Vi koebte chapatis, skar masser af kaal og guleroedder, og lavede en ordenligt spand fyldt med guacomole (af avocadoer fra traet i min baghave - misundelige?). Og saa talte vi ellers bare hele aftenen.. Det var ret afslappet og ikke noget stort, men det var bare saa rart at have nogen at snakke med om aftenen - det er noget jeg virkelig savner!!!
Som i nok kan hoere gaar (naesten) alt godt i Afrika, og jeg nyder at vaere her. Faktisk er situationen aendret 120 grader.. Fra at have en hjemve som ikke var saa sjov i begyndelsen, kan jeg nu naesten blive helt stresset over at jeg kun har saa kort tid igen. Jeg er slet ikke faerdig med Flora, boernene og Afrika, og der er kun en maaned til jeg forlader Masindi, for at drage til Ssese Island (Den sidste uge skal kun handle om at vaere dum turist - og jeg glaeder mig!). Saa den sidste maaned skal godt nok nydes!
Jeg ville gerne have lagt nogle billeder paa facebook, saa i kunne se alle de ting jeg snakker om, men internet forbindelsen tillader det ikke! Jeg garanterer at der kommer billeder i starten af naeste maaned, hvor jeg er i Kampala!
Vi snakkes snart igen!
Jeres Nanna